Galleri Vathøj 

Galleri Vathøj er etableret i en nedlagt landejendom med værksted og udstillingslokale i den tidligere staldbygning. 

Søren Ian Eisenhardt blev under sit ophold i Japan grebet af keramikken. Hos keramikerne Miyuki og Ichiro Nakaguchi i Hiroshima fik han i sin fritid undervisning i håndværket og han etablerede værksted i hjemmet på Eba Oki Machi i Hiroshima.

Søren Ian Eisenhardts arbejde er inspireret af den Japanske klassiske keramik i form og farver og han anvender i stor udstrækning askeglasurer på sit stentøjsarbejde. Asken stammer fra elme. og birketræer.

Galleri Vathøj er opkaldt efter Vathøj, der er en af de længste langdysser i Danmark. Vi kan anbefale at man benytter besøget til at se højen og nyde den gode udsigt. Fra Vathøj er der udsigt over de 3 gamle sogne Tostrup, Bjerregrav og Skals.

YournameCom © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use